
Kære medlem af EMC Klubben og IoT & Wireless Klubben,
Hermed inviteres til februar måneds klubmøder, som afholdes på dansk som fysiske møder.
EMC Klubben og IoT & Wireless afholder februar-møderne i fællesskab.
Møderne finder sted:
Mandag den 3. februar 2025 kl. 09.00 til 15.45 hos FORCE Technology, Agro Food Park 15, 8200 Aarhus – mødelokale 1
Tirsdag den 4. februar 2025 kl. 09.00 – 15.45 hos FORCE Technology, Venlighedsvej 4, 2970 Hørsholm
Tilmeldingsfrist for møderne er torsdag den 30. januar kl. 12.00.
Tema
Så er vi klar med årets første teknikmøde! På dette møde får du et overblik over de regulatoriske aktiviteter, som du skal igennem i forhold til EMC og radio, før du kan sende dit produkt på markedet – primært i EU, men også med et overblik over resten af verden.
Derudover får du en guide til, hvordan du kan læse og forstå standarder.
Mødet er relevant for både yngre ingeniører, der skal introduceres til den regulatoriske verden, og erfarne compliance-ingeniører, der kan få nye input til deres arbejde.
FAQ – wireless på markedet, Jesper Salvesen, FORCE Technology
Jesper vil med den tid, der er til rådighed, forsøge at give et svar på følgende spørgsmål:
Hvilken radio – og hvorhen?
Hvilke standarder er relevante?
Hvilket testprogram bør jeg gennemføre, før jeg går på markedet?
Hvordan forbereder jeg mig?
Adgang til markedet, CE-mærkning og lidt om resten af verdenen, Per Thåstrup Jensen, FORCE Technology
Per vil i sit indlæg komme ind på følgende:
Gennemgang af godkendelser og deres kobling til standarder
CE mærkning i Europa. EMC og aspekter af radio- og sikkerhedsgodkendelse
Et kort kig på andre krav og direktiver i Europa
Dokumentation, akkrediteringer og CB-certificering
Krav udenfor Europa, primært USA og Canada
Wireless use-cases, tekniske krav og teknologi, Christian Kloch, FORCE Technology
Christian vil i sit indlæg komme ind på:
Use-cases hvor nogle stiller krav til QoS, mens andre ikke gør
Hvilke krav man kan stille? Det er ikke altid bare et spørgsmål om båndbredde og latency
Forskellige trådløse teknologier og deres egenskaber
Lær at læse standarder, Jørn Tychsen, FORCE Technology
Jørn giver en grundlæggende introduktion til læsning af standarder (IEC og ETSI):
Hvordan er de opbygget? ”Scope”, ”normative references”, ”terms and definitions” osv.
Hvad betyder de forskellige ord som “normative”, “informative”, “reference” osv.?
Hvor finder man de forskellige oplysninger, og hvordan er standarderne bundet sammen?
Europæiske elementer som Annex ZZ og A11
Dit netværk er velkommen
Du er også meget velkommen til at videresende denne invitation til andre i dit netværk. De skal blot huske at vælge gæst i tilmeldingsforløbet (HUSK man kun kan deltage som gæst én gang).
Vi ser frem til at mødes enten i Aarhus eller i Hørsholm.
Med venlig hilsen
EMC Klubben og IoT & Wireless Klubben
AGENDA
09:00: Velkomst
09:05: FAQ – wireless på markedet, Jesper Salvesen, FORCE Technology
10:00: Kort pause
10:15: Kvalitetstest udover det regulatoriske på wireless-området, Jesper Salvesen, FORCE Technology
10:30: Adgang til markedet, CE-mærkning og lidt om resten af verdenen, Per Thåstrup, FORCE Technology
12:00: Frokost
13:00: Adgang til markedet fortsat, Per Thåstrup, FORCE Technology
13:30: Nyt fra standardisering, Per Thåstrup, FORCE Technology
14:00: Wireless use-cases, tekniske krav og teknologi, Christian Kloch, FORCE Technology
14:30: Pause
14:45: Lær at læse standarder, Jørn Tychsen, FORCE Technology (online i Hørsholm)
15:45: Farvel og tak for i dag
Kontaktperson
Contact person