
Mødet i september holder fokus på Energy Harvesting (EH), og bliver holdt i samarbejde med Arrow og innovationsnetværket for Smart Energy.
Hvordan vil vi energiforsyne vores trådløse enheder? Og hvor langt er teknologierne kommet? Vi starter dagen med en gennemgang af off-the-shelf standard komponenter med en præsentation fra Steen Gottschalck fra Arrow Engineering. For at kunne evaluere EH-teknologierne skal vi vide, hvad alternativerne er, så derfor bliver batterimulighederne først præsenteret, samtidigt vil Steen også komme ind på Arrow Engineerings samarbejde med Indiegogo, og hvad det betyder for udviklingsprojekterne. Derefter vil Steen snakke om de moduler og power convertere, der allerede i dag kan købes til produkter, der vil benytte sig af EH.
Derefter skal vi have et praktisk eksempel fra TEGnology på, hvad det kræver at udvikle en termisk Energy Harvester. Og lige inden frokost vil Mogens Drurup fra XTEL berette om, hvordan de har udviklet en trådløs IoT-enhed, der er forsynet vha. Energy Harvesting, samt hvilke udfordringer dette har medført.
Efter frokost vil vi snakke om, hvordan vi bruger den nye kommunikationstester i klubben til at måle på energiforbrug i trådløse enheder, Lars Jonassen kommer og vil være guide for dette.
Men Energy Harvesting stiller også krav til, hvordan man implementerer sikkerheden for energibegrænsede enheder, dette vil Georgi Tanev fra DTU fortælle om. Hvilke sikkerhedsprocedurer kan opretholdes på selv meget low power enheder?
Herefter skal vi have en diskussion om en idé til en nyt IoT-diagnosticeringsværktøj. Et dashbord til let at monitorere, hvordan status er for et netværk – dette vil blive introduceret af Anders Madsen. Til slut vil Dushan Vuckovic fra FORCE Technology præsentere hans betragtninger omkring at forsyne hhv. Bluetooth low energy beacons og vibrationsanalysatorer via vibrations Energy Harvestere.
OBS: Tilmeldingsfrist for møderne er mandag den 25. september 2017.
*Efterfølgende møder kræver medlemskab. Se kontingentet her.
Program
| Tid | Beskrivelse |
| 09.00 – 09.20 | Kaffe, morgenbrød |
| 09.20 – 09.40 | Introduktion til dagen, standardnyt og regulatoriske nyheder Anders Mynster, FORCE Technology |
| 09.40 – 10.20 | Off-the-shelf batterier og Energy Harvesting moduler Steen Gottschalck, Arrow Engineering |
| 10.20 – 10.40 | Udviklingen af en termisk Energy Harvester Paul Nicholas Egginton, TEGnology |
| 10.40 – 10.50 | Kaffepause og vidensdeling |
| 10.50 – 11.50 | Trådløse IoT-enheder forsynet af Energy Harvesting Mogens Durup Nielsen, Xtel |
| 11.50 – 12.30 | Frokost |
| 12.30 – 13.00 | Måling af strømforbrug på trådløse enheder Lars Jonassen, Rhode & Schwarz |
| 13.00 – 13.45 | Sikkerhed i energibegrænsede enheder Georgi P. Tanev, DTU Compute |
| 13.00 – 13.45 | IoT-dashboard – demonstration og diskussion Anders J. Madsen, FORCE Technology |
| 14.15 – 14.30 | Kaffepause, kage og vidensdeling |
| 14.30 – 15.30 | Beacons og vibrationsanalyse med Energy Harvesting Dushan Vuckovic, FORCE Technology |
| 15.30 – 15.45 | Afsluttende debat Anders Mynster, FORCE Technology |
I samarbejde med
Kontaktperson
Contact person

