Radiodesignhåndværk – Aarhus

Radiodesignhåndværk - Aarhus

IoT & Wireless Klubben har sat fokus på Radiodesignhåndværk til mødet den 26. oktober i Aarhus og den 27. oktober i Hørsholm.

Vi starter med introduktion til dagen og et udvidet standardnyt med nyheder fra USA og Canada, hvor vi sætter fokus på implementering af radiomoduler i disse to lande.

Vi tager herefter fat i den lidt svære del af designet af radioer – printudlægning af radiokredsløb. Hvad skal vi gøre for at få optimeret sende- og modtagesignaler i vores radio samt andet højhastighedselektronik også uden at forstyrre andre radioer og elektronikprodukter i nærheden?

DELTA’s IoT & Wireless Klub tilbyder fra den 1. november TestSelv-service i både Hørsholm og Aarhus indenfor ESD-test, 2D-udstrålingsmålinger samt impedanstilpasning for radioudstyr. Rasmus Behnke vil udføre praktiske demonstrationer i TestSelv-laboratoriet indenfor disse tre typer test, og vi vil give lidt information om de praktiske forhold omkring disse nye TestSelv-aktiviteter i IoT & Wireless Klubben.

Næste emne omhandler, hvorfor en radioforbindelse til tider falder ud, og derfor tager vi et kik på linkbudget, fading og andre forstyrrelser i radiokommunikationen. Vi får genopfrisket disse problemstillinger i forbindelse med design af vores nye radioprodukter, så vi ikke kommer ud for problemer med en mistet radioforbindelse hos kunderne.

Med IoT-bølgen bliver der snakket en hel del om Low Power Wide Area Networks (LPWAN). Disse netværk opererer med en lille datarate, lavt strømforbrug og stor rækkevidde. I DELTA bliver der arbejdet på at opsætte et sådan netværk for at demonstrere muligheder og udfordringer ved dette. I DELTA’s eksempel arbejdes der med et LoRa-netværk.

Vi afslutter dagen med opsamling og afrunding af dagens emner, og efter mødets afslutning svarer vi meget gerne på individuelle spørgsmål.

Hvis I har nogle emner/spørgsmål, I ønsker behandlet på selve mødet, så skriv dette til os, og vi vil tage det med i vores forberedelser til mødet.

Venlig hilsen
Jan Askov og Anders P. Mynster

*Efterfølgende møder kræver medlemskab. Se kontingentet her.

Agenda

Tid Beskrivelse
9.00 – 9.20 Kaffe og morgenbrød
9.20 – 10.00 Introduktion til dagen, standardnyt og nyt fra USA og Canada (TCBC møde i oktober)
Jan Askov, DELTA
10.00 – 11.00 PCB-layout i radio- og højhastighedselektronik
Lauge Rønnow, Circle Consult
11.00 – 11.30 TestSelv-ydelser i IoT & Wireless Klubben
Jan Askov og Rasmus Brun Behnke, DELTA
11.30 – 12.15 Frokost
12.15 – 13.00 TestSelv-ydelser i IoT & Wireless Klubben – forsat
Jan Askov og Rasmus Brun Behnke, DELTA
13.00 – 14.00 Teknisk implementering af radiomoduler
Christian Blücher, Arrow Denmark
13.00 – 14.00 Linkbudget, fading og andre forstyrrelser i radiokommunikationen
Jan Askov, DELTA
14.00 – 14.15 Pause og videndeling
14.15 – 15.15 Demonstrations af LoRa-netværk
Jeppe Pilgaard Bjerre, DELTA
15.15 – 15.30 Afsluttende diskussioner og afrunding
 15.30 – 16.00 Spørgetid
Jan Askov, Rasmus Brun Behnke og Jeppe Pilgaard Bjerre, DELTA
Tema
Theme
Varighed
Duration
1 dag
Dato
Date
26. oktober 2016
Sted
Place
Pris
Price
Første møde er gratis*

Kontaktperson
Contact person

Jan Askov
Senior Consultant
+45 24 25 12 98

Find vej
Directions

This is a unique website which will require a more modern browser to work! Please upgrade today!