
Med dette klubmøde vil vi for alvor sætte fokus på, hvordan man indsamler, lagrer og udnytter de kæmpe mængder af data, der genereres i IoT-netværk. For at blive konkrete bruger vi sundhedsvæsenet som eksempel, der med sensorer i alle moderne smartphones og læger, der er i stand til at dele information på tværs af fagdiscipliner oplever, at mængden og variationen af data større end nogensinde før – men er kvaliteten bedre, og bliver vi klogere?
Temaet om Big Data & Scalability vil handle om, hvordan vi kan bruge store datamængder til at levere mere værdi igennem vores produkter. Mere og mere udstyr, der ikke før var i stand til at kommunikere med sine omgivelser, kan nu kobles på nettet ved hjælp ASIC chips. Sundhedsteknologier som Fitbit, Jawbone, Withings osv. hjælper i højere og højere grad sundhedsprofessionelle med at give et mere kvalificeret behandlingsforløb, og samtidigt er forskere i fuld gang med at kompilere disse oplysninger i cloud basererede databaser. Datamængden er nærmest uendelig, men ikke uoverskuelig for nye intelligente systemer, der ved hjælp af ”machine learning” algoritmer er i stand til at dechifrere data og finde mønstre, som ellers er usynlige for selv det trænede øje.
Vi har inviteret en lang række industrieksperter, professorer og kolleger, der sammen vil afdække og diskutere mulighederne og udfordringerne indenfor moderne sundhedsteknologi. Endvidere har vi valgt at holde dette arrangement sammen med DnA klubben – en klub for medical devices og mobile apps.
*Efterfølgende møder kræver medlemskab. Se kontingentet her.
AGENDA
| Tid | Beskrivelse |
| 09:00-09:20 | Velkomst, kaffe og morgenbrød |
| 09:20-09:40 | Introduktion, standardnyt og regulatoriske nyheder Anders Mynster, DELTA – a part of FORCE Technology |
| 09:40-10.00 | Diskussion af Big Data & Scalability – hvad mener vi og giver det værdi? Anders Mynster, DELTA – a part of FORCE Technology |
| 10:00-10:40 | Volumenproduktion af intelligent udstyr Udvikling af mikroelektronik og moduler for skalerbare systemer Gert Jørgensen, DELTA – a part of FORCE Technology |
| 10:40-11:00 | Kaffe og vidensdeling |
| 11:00-12:00 | Fra AI til Big Data og Machine Learning Teknisk Deep dive og hands-on cases på kunstig intelligens og Big Data Thomas Nørmark, Itelligence |
| 12:00-12:45 | Frokost |
| 12:45-13:30 | Konnektivitet og skalerbarhed i sundhedssektoren Erfaringer med at opbygge et netværk med mere end 200 enheder Jens Sand Andersen, ASCOM |
| 13:30-14:30 | Et enkelt medical device eller mange wearables? Erfaringer med low cost trådløse enheder i sundhedssektoren John Hansen, AAU Institut for Medicin og Sundhedsteknologi |
| 14:30-14:50 | Kaffe og vidensdeling |
| 14:50-15:30 | Regulering af udstyr og software i sundhedssektoren Kristoffer Madsen, DELTA – a part of FORCE Technology |
| 15:30-15:45 | Afsluttende debat og tak for i dag Anders Mynster, DELTA – a part of FORCE Technology |
Kontaktperson
Contact person