
Næste møde i IoT & Wireless Klubben vil omhandle softwaretest
Grundet udvidelsen af Wireless Klubben med IoT vil software få en større betydning for de produkter, vi arbejder med. For at spore os ind på dette emne i relation til jer, vil vi gerne have jeres input. Da vi samtidigt er meget opmærksomme på, at I medlemmer fokuserer på at lave pålidelige produkter, er en præsentation af softwaretest naturligt, således vi sikrer, at også software bliver pålideligt.
Vi vil på mødet gennemgå de forskellige testteknikker og -metoder, som kan anvendes til at verificere software. Fx hvordan man laver ækvivalenspartitionering og grænseværdianalyse til at danne basis for ens tests. I den forbindelse er det også naturligt at diskutere forskellen mellem verifikation og validering. Da vi samtidigt ser en stigende interesse for risikoanalyse, er det naturligt at have denne som udgangspunkt for softwaretesten. Hvordan forholder vi os til de risici, som er associeret med produktet og ikke mindst den softwarefunktionalitet, som er forbundet med denne risiko.
Denne introduktion vil vi bruge som udgangspunkt for en drøftelse af software i IoT og behovet for at drøfte software i IoT & Wireless Klubben fremadrettet.
Da dette møde er et mindre et af slagsen, har vi valgt kun at holde det i Hørsholm. Vi har til gengæld udskudt mødestart til kl. 11.00, så man kan nå at deltage, selvom man kommer fra Jylland.
Hvis der er interesse for det, kan vi også forsøge at lave en skypeforbindelse til mødet, så der kan deltages lokalt. Tag fat i Anders Mynster på apm@delta.dk, hvis dette kunne være relevant.
Sidste frist for tilmelding til mødet er den 13. december 2016.
Bemærk: Dette møde afholdes kun i Hørsholm.
*Efterfølgende møder kræver medlemskab. Se kontingentet her.
AGENDA
| Tid | Beskrivelse |
| 11:00-11:15 | Introduktion til dagen
Anders Mynster, DELTA |
| 11:15-12:15
|
Introduktion til softwaretest I
Carsten Jørgensen, Softwarespecialist, DELTA |
| 12:15-13:00 | Frokost |
| 13:00-14:00 | Introduktion til softwaretest II
Carsten Jørgensen, Softwarespecialist, DELTA |
| 14:00-14:30 | Perspektivering til IoT |
| 14:30- | Afrunding af mødet |
Med støtte fra:
Kontaktperson
Contact person
